Mosaik #18 – Rundetårn

En barndomsven fandt stolen, der var sat ud på gaden til storskrald, og så tænkte han straks på mig, og tog den med til mig. Det er en fin lille let stol, som stod på mit lager nogle måneder, inden jeg tog mig kærligt af den.

Jeg havde en idé om, hvilket stof, jeg skulle bruge til mosaikken. Da jeg var færdig med at polstre stolen og skulle gå i gang med at betrække den, føltes det stof jeg først havde valgt, dog slet ikke rigtigt til den. Den skulle i stedet have en blanding af retro og vintage Creton.

Jeg kender en skøn kvinde, der heder Lise, som er rigtig glad for at brodere. Hun har foræret mig forskellige broderier, og jeg kunne se, at et af hendes broderier ville passe perfekt i mosaikkens farver. Broderiet forestiller Rundetårn, og det er også grunden til at stolen fik sit navn.

Christine Smith

Møbelpolstrer og kunsthåndværker

Detaljer
Detaljer
Detaljer